Kære mester
Der er behov for nye lærlinge i faget, for at vi kan bibeholde faget eksistens, fortsat udvikle os og skabe nye virksomhedsejere.
Men, vi må ikke lægge os ned og sige: ”det kan vi ikke gøre noget ved”.
Hvis alle, der har mulighed for det, og hver tager en bager/konditorlærling, vil vi automatisk få løst noget af opgaven.
Hvis vores fag skal stå stærkt i fremtiden, er det nødvendigt at uddanne flere svende.
Derfor har vi ændret uddannelsen – så hele faget kan drage nytte at den store interesse der er for konditorfaget.
Trin 1, Bagværker, er ens – uanfægtet om du starter i bager- eller konditorlære.
Er en virksomhed godkendt som praktiksted for bageruddannelsen – Kan en lærling der ønsker uddannelsen som konditor, starte i virksomheden, som Bagværker – og efter 2 år, skifte til en virksomhed der er godkendt som praktiksted for konditoruddannelsen.
Lykkes det ikke at finde et praktiksted som konditor – kan det være en mulighed at skrive kontrakt som Trin 2, Bagersvend.
Det Faglige Fællesudvalg håber også, at den nye uddannelse kan hjælpe virksomheder i yderkantsområder med at få flere lærlinge ind i virksomheden. Man er nemlig ikke tvunget til at tage hele sind uddannelse som enten bager eller konditor i én virksomhed.
Mange virksomheder, der får ansøgninger om læreplads som eksempelvis konditor, må i dag afvise de unge, da man ikke er godkendt til at uddanne konditorer.
Men nu kan man tage en lærling ind i de første to år og så derefter kan lærlingen søge videre til et godkendt sted og specialisere sig.