Praktisk viden
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Du kan få refunderet lærlingeløn, når din lærling er på skole.
Du kan læse mere her – Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Vær opmærksom på
Det er en betingelse, at du og lærlingen har en godkendt uddannelsesaftale, og at din lærling ikke arbejder samtidig med sit skoleophold, samt at du udbetaler overenskomstmæssig løn.
Du kan også få refunderet løn for lærlinge, der deltager i frivillig, supplerende undervisning, såfremt dette er en del af uddannelsesaftalen.
AUB får besked fra skolen
AUB får som hovedregel besked direkte fra skolen om din lærlings skoleophold.
Udbetaling
Lønrefusionen kommer automatisk
Udbetalingen af befordringstilskuddet til arbejdsgivere sker automatisk, så både lønrefusion og befordringstilskud udbetales til virksomhedens NemKonto.
Tilskud til lærlinge der uforskyldt har mistet deres læreplads.
Hvis du har en lærling, der har mistet sin praktikplads uden selv at være skyld i det – kan du søge tilskud her.
Det er skolen, der afgør, om lærlingen uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.
Voksenlærling
Du får højere lønrefusion for voksenlærling, når lærlingen er på skole. Voksenlærling skal være fyldt 25 år, når de begynder deres uddannelse, og de skal have en løn, der følger overenskomsten på området.
Se mere her – Info om tilskud til voksenlærling
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Befordringstilskud
Din virksomhed kan få tilskud til lærlingens transportudgifter, når de er på skoleophold.
Godkend for at få befordringstilskud
Befordringstilskud udbetales automatisk til virksomhedens NemKonto.
Billigste offentlige transport
Din virksomhed kan få refunderet 80 pct. af udgifterne til lærlingens transportudgifter til og fra skoleopholdet.
Det gælder, når lærlingen tager med det billigste offentlige transportmiddel.
Mindst 20 km pr. dag
Der gives befordringstilskud for hele skolevejen, når den samlede længde er mindst 20 km. pr. dag (rejsedag).
Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl eller indkvarteringssted til skole, mellem flere undervisningsafdelinger af en skole og tilbage til enten bopæl eller indkvarteringssted.
Hvis lærlingen skal møde på praktikstedet før eller efter den daglige undervisning på skolen, bliver denne del af skolevejen opgjort som den nærmeste vej mellem praktikstedet og skolen.